Mine tanker forsvinder for hver pille jeg tager.
Jeg er rænet for poesi, men det er gengældt med energi og livslyst.
Jeg får verdenen at se og fanger den i billeder, men uden ord – lytter i ikke.
Før var mine tanker lange og brede og rodet.
Nu er de simple, små og struktureret.
Jeg følte min tankegang var interessant og svær.
Nu er den overskuelig.
Jeg opgiver en del af mig for at få.
Er det ikke altid sådan at man må ofre for at få mere i den lange ende?
Uanset hvad, tror jeg bedre jeg kan lide mit nye jeg, uden utilregneligheder og med større livsglæde.
Og nu går jeg positive oplevelser i møde frem for de dårlige.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s