its like, i finally found home.
Thank you!

tegner mange tankstreger. Har angst for at se dum ud, stil ekspert 😉 Observatør – på den klamme måde.
Feminin Tomboy, Multivativ, Selvopfunden.
Kæmpe musik fan med dårlig smag, bange for mørket, Melankolsk positiv. usund og ussel enspænder.
Diskret ekshibitionist splittet og selvmodsigende.
Humor glad, men kun den hvis det virkelig dårligt og pladt. Jeg dyrker ikke stand-up, jeg dyrker sit-down.
Elsker at tale om alt og ingenting Jeg hader small talk, men nok om mig, hvordan går det?…
Tro mig, du kan ikke stole på mig.
Jeg tænker før jeg taler og har desværre dårlig situationsfornemmelse.
Jeg nægter snakke om alvorlige ting når jeg fuld.. and i’ll kill u if i have too.

Great news

I found my new roommate/soulmate. And im so happy that he finally said yes!

-Also Bryn and me are making tacoooooos tonight. And im so hungry!

Anyway…Life is kind of crappy at the moment, but im really taking it easy, all thou I should be breaking. Maybe love just outshines everything.
The love I thought I lost, was so confirmed and now its strong. I feel worthless but at the same time proud. Im fighting for love, as its fading away with every modern child born. Broken homes, spoiled humans, misserable people, with no trust or faith, not giving and only taking. People just dont fight for the good things anymore, they just give up and move on.
I love the 40’s and 50’s – I dream and fantasies about the days that my grandmother speaks about. those days seemed to be filled with more laughter, smiles and memories than today. Facebook ruined good times and robbed me, my friends.

After the definitively worst night of my life yesterday, I feel surprisingly good today

Shower crying

They want me to take the pills

So they can love me.

It takes my pride away.

But I need the company.

Sometimes I think that even I can’t stand to be alone with myself.

And it’s painful to accept it.

I guess to get thru I have to put my mind on a shelf. 

xoxo

Det er ligesom at være forelsket.
Jeg har lyst til at knuge hende ind til min krop, indtil hun ligesom bare smelter sig fast.
Som en eller anden pungrotte eller kænguru unge i sin mors pung.
Jeg savner at være i et med hende og have hende med mig hvor end jeg går.
Men jeg har ventet så længe på at møde hende og nu lære jeg hende endelig at kende.
Jeg ser verdenen med nye øjne.
Hun spørger mig om ting jeg ikke har svaret på og ikke har tænkt over, men som jeg får lyst til at vide.
Jeg vil se verdenen igennem hendes øjne.
Så naivt og uskyldigt når hun spørger mig: Hvad himlen smager af? Og jeg ikke ved hvad jeg skal sige.
Der findes sikkert et videnskabeligt svar på det. Men det fortjener et ligeså uskyldigt og naivt svar som passer til.
Man lære en ny tankegang at kende, når man smelter sit liv sammen med et nyt menneske.
Hvor man før kun kendte sin egen. Og når man giver slip, bliver de en del af sin nye tankegang.
Hendes og mit forhold betragter jeg som lige fordelt, hun lære mig ligeså meget, som jeg lære hende.
Jeg beundre hende, betragter hende og jeg har aldrig været så stolt af noget i mit liv som hende.
Jeg ville give hende hele verdenen.
Men for hendes skyld må jeg hellere lade vær.

Mine tanker forsvinder for hver pille jeg tager.
Jeg er rænet for poesi, men det er gengældt med energi og livslyst.
Jeg får verdenen at se og fanger den i billeder, men uden ord – lytter i ikke.
Før var mine tanker lange og brede og rodet.
Nu er de simple, små og struktureret.
Jeg følte min tankegang var interessant og svær.
Nu er den overskuelig.
Jeg opgiver en del af mig for at få.
Er det ikke altid sådan at man må ofre for at få mere i den lange ende?
Uanset hvad, tror jeg bedre jeg kan lide mit nye jeg, uden utilregneligheder og med større livsglæde.
Og nu går jeg positive oplevelser i møde frem for de dårlige.

To have lived

Denne tekst skrev jeg kort efter jeg havde været til Kjeld Tholstrups begravelse. Jeg var helt rundtosset i mit hovedet på det tidspunkt og havde meget svært ved at samle mine tanker og bestemme mig for hvem jeg ville være. Det er 7 måneder siden jeg skrev det, og jeg har ikke rettet i det, så det meget råt og klade-agtigt.

I dag d. 26. marts er der oplevet er kæmpe tab, ikke blot for mig men for hele Danmark og endnu dybere end det. Mange ord har prøvet at beskrive hvor tragisk det er og hvor stort et menneske vi har mistet, men ord kan ikke beskrive det og jeg er ikke i nærheden af at være kvalificeret nok til at prøve på det. Alt og intet er sagt.
I det store sorte hul jeg har befundet mig i det sidste lange stykke tid og alt det mørke som har overtaget mine tanker, ville jeg selv tro at dette ville sparke mig hårdt mens jeg allerede lå ned og alt ville virke mere meningsløst end før. Men til stor overraskelse efter alle de tårer der er blevet grædt – ikke kun fra mig, men alle som var omkring dette fantastiske menneske.
Ser jeg pludseligt hvor betydningsfuldt dette måtte være at den dag man tager afsked, efterlade en så stor kærlighed til mennesker og inspirere folk til at give og være gode ved hinanden, og ikke kun det, men at kunne få så mange mennesker til at tro på sig selv og forfølge sine drømme. Altid at have samme mængde tid til folk uanset hvor stresset eller travl man er og så give sig tid til uendeligt mange mennesker. Nye som gamle. Jeg vil have en fyldt kirke med ikke bare mine venner, men vide at de venner er livsbekræftende mennesker og er venner jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at hjælpe og efterlade i sikkerhed og god behold. At have levet livet fuldt ud med et kæmpe hjerte så man kunne leve videre i folk, når man en dag ikke er der mere..

my life is cinimatic
I live in pictures and frames
I live in moments
It makes it easier too watch
And editable
I speak from the heart
It makes the words truely melacholical and beautyfull.

One for those who dosent speak my language

just one for you to sleep on.. goodnight

I want to be a poet, an artist and a daydreamer.
Don’t we all want to be beautifully and happily ignorant about the consequence, so we could do, without concern?
Write and share freely, frequently of our dreams and our dark secrets. Get the burdens lifted and translate it to poetic, beautiful, melancholic sorrows.
You could see the evolvement in my personality and persona as a projectile for humanity.